I gange under jorden lever nøgenrotterne i samfund der minder om biers. De har en dominerende dronning samt en masse arbejdere. Arbejderne står for at grave tunnelsystemerne og skaffe føde.
Nøgenrotter har længe været af stor interesse for videnskaben, da denne skaldede gnaver besidder en række ekstreme egenskaber, som gør dem unikke blandt pattedyr og måske også kan komme mennesker til gode. Egenskaberne har været nødvendige at udvikle for at kunne klare sig under voldsomme temperaturer med kun lidt føde tilgængeligt. Her er nogle af deres særlige evner:
De er de eneste pattedyr som er koldblodede - også kaldet vekselvarme. Nøgenrotter kan derfor ikke selv opretholde en konstant kropstemperatur. Det tyder dog på at de kun veksler imellem 12-37 grader.
De har den laveste forbrænding blandt pattedyr. Men de optager helt op til 88 % af næringen i føden, hvilket til dels skyldes symbiotiske mikroorganismer i dens tarmsystem.
De kan blive over 30 år gamle, og er derved de gnavere som kan blive ældst. F.eks. bliver en brun rotte kun op til 6 år i fangenskab.
De føler ikke alle typer af smerte, som andre dyr gør.
Kan overleve under meget iltfattige forhold – faktisk er iltindholdet i boet helt ned til 2-9%
De er immune over for kræft. Det gør dem meget interessante for forskere, der mener at tilstedeværelsen af et ekstra protein (pALTINK4a/b) i dens genom gør dem modstandsdygtige.