På trods af deres gnaverlignende udseende og navnet grævling, så er træ- og klippegrævlingernes nærmeste nulevende slægtninge elefanter og søkøer. Det kan bl.a. ses på deres tænder og flade negle.
Trægrævlingen udgør et byttedyr for mange af Afrikas rovdyr som løver, leoparder, hyæner, pytonslanger og ørne. Derfor færdes den også mindst muligt på landjorden, og vil i stedet bevæge sig rundt på træernes grene.
Midt på ryggen har den sydlige trægrævling en duftkirtel, som fremstår tydelig, da den er omgivet af hvide hår.