Gruppestørrelsen for rødbugede tamariner er på 2-13 individer. Et dominerende par i gruppen, er de eneste som får unger. Resten af flokkens medlemmer er typisk relaterede til det dominerende par, og de hjælper alle sammen til med pasning og beskyttelse af parrets unger.
Rødbuget tamarin
Saguinus labiatus
-
Udbredelse
Sydamerika – i landene Bolivia, Brasilien og Peru.
-
Yngel
Den rødbugede tamarin går drægtig omkring 160 dage og får derefter typisk 2 unger ad gangen, indimellem kun en enkelt.
-
Fødeemner
De er altædende, men over halvdelen af kosten består af frugt. Derudover æder de nektar og saft fra træer samt insekter og andre smådyr.
-
Status
Ikke truet