Sri Lanka hueaber kan ofte ses leve side om side med to andre abearter, nemlig Hulman-aber og Sri Lanka langurer. Begge disse arter æder primært blade og er derfor ikke en stor konkurrent for hueaben i forhold til fødesøgning. På Sri Lanka bliver hueaberne af mange set som skadedyr, da de æder de lokales afgrøder og plyndrer deres skraldespande. Derfor bliver mange aber skudt eller forgiftet, hvilket sammen med forsvindende levesteder har ført til, at bestanden er blevet halveret over de sidste 40 år. Hueaber hører til makak-aberne.
Sri Lanka hueabe
Macaca sinica
-
Udbredelse
Sri Lanka – arten er udbredt over hele øen.
-
Yngel
Hueaben går drægtig i 6 måneder, og får derefter en unge. I naturen vil parringssæsonen normalt falde fra juli-september.
-
Fødeemner
Hueaber er altædende, men i naturen består en stor del af føden af frugt, derudover æder de andet plantemateriale som blade og blomster. Kan de komme til det, æder de også gerne insekter, fugle, øgler og andre smådyr, som er en vigtig kilde til protein.
-
Status
Sårbar