Sortørede silkeaber er stærkt afhængige af træer. De færdes stort set aldrig på jorden, da de altid bevæger sig rundt i træerne, hvis safter samtidigt udgør hovedparten af deres føde. For mange træer er det dog ikke et glædeligt samarbejde. Silkeaber kan blive en parasit for træerne. I abernes jagt på saft efterlader de en masse sår på træerne, hvilket kan blive meget skadeligt i længden.
Sortøret silkeabe
Callithrix penicillata
-
Udbredelse
Brasilien i Sydamerika.
-
Yngel
Den sortørede silkeabe går drægtig i 150 dage og får derefter 1-4 unger ad gangen, typisk 2. I naturen vil de få to hold unger om året.
-
Fødeemner
Størstedelen af føden for den sortørede silkeabe består af safter fra træer. Derudover æder de frugt, insekter og andre smådyr.
-
Status
Ikke truet