Den sorthåndede gibbon lever i små familiegrupper, bestående af et fast par og op til to af deres unger.
Gibboner er kendt for deres evne til at svinge sig på undersiden af træernes grene, og vil kun meget sjældent være at finde på jorden. Derfor er deres arme også markant længere end deres ben.
Sang og kald er en vigtig kommunikationsform for gibboner, når de bevæger sig rundt i trækronerne. Når en gibbon synger, kan det høres omkring en kilometer væk.
Den sorthåndede gibbon er truet grundet forsvindende levesteder og ulovlig jagt og handel med dyrene.