Dette er verdens mindste fårerace, som ikke bliver højere end 50 cm. De kan have farverne hvid, sort og brun. Hos denne race er det kun vædderne som får horn, som kan vokse sig store og flotte. Man ser dog hunner, som får små hornknopper. Denne race holdes for uldens skyld eller bare som hobbydyr, da de ikke kræver så meget plads sammenlignet med de større fåreracer.
Dværgfår (Ouessantfår)
Ovis aries
-
Udbredelse
Racen stammer fra Atlanterhavs-øen Ouessant som ligger ud for Bretagnes kyst i Frankrig. Racen er ikke så udbredt i Danmark, og er mest holdt i lande som Frankrig, Belgien, Holland og Tyskland. Dog er der kun nogle tusinde får af denne race tilbage.
-
Yngel
Får normalt et lam ad gangen, i sjældne tilfælde 2. Drægtigheden er omkring 150 dage.
-
Fødeemner
Får æder græs, hø og andet plantemateriale
-
Status
Husdyr