Cookies 🍪

Denne side bruger cookies, der kræver samtykke. Lær mere

Kohejre

Bubulcus ibis ibis

  • Udbredelse

    Kohejren har et meget stort udbredelsesområde og kan i dag findes i Nordamerika, Europa, Asien, Afrika, Australien og dele af Sydamerika. Det er dog ikke i alle områder, hvor den kan opleves, at den også yngler.

  • Yngel

    Kohejren får typisk 3-4 æg ad gangen, men det kan dog svinge fra 1-9 æg. Æggene er udruget efter 22-28 dage.

  • Fødeemner

    Kohejren har en særlig taktik hvad angår fødesøgning. Den vil ofte færdes i nærheden af eller endda på ryggen af større dyr som kvæg, bøfler, heste, elefanter, næsehorn, antiloper med mere, alt efter hvor i verden den er. Når de større dyr græsser eller på anden måde roder rundt i jorden, så får de gravet en masse insekter og andre smådyr frem, som er et let måltid for kohejren. Hvilket også er grundlaget for fuglens navn.

  • Status

    Ikke truet

Beskrivelse

Man kan i sjældne tilfælde opleve strejfende kohejre i Danmark. I nogle områder kaldes denne hejre i stedet for elefanthejre, næsehornhejre, flodehesthejre eller andet alt efter hvilke dyr den hyppigst observeres med.