Cookies 🍪

Denne side bruger cookies, der kræver samtykke. Lær mere

Eremitibis

Geronticus eremita

  • Udbredelse

    Tidligere fandtes eremitibissen i de europæiske alper, Nordafrika og Mellemøsten. I 2004 var der kun to bestande af arten tilbage i henholdsvis Marokko og Tyrkiet. Sidenhen er de blevet introduceret til andre lokationer bl.a. Syrien.

  • Yngel

    Eremitibissen danner par for livet, og vil normalt få æg i marts eller april. Ibissen får 2-4 æg ad gangen, som klækker efter en rugetid på omkring 25 dage.

  • Fødeemner

    Føden kan bestå af en række forskellige dyr som insekter, edderkopper, orme, små fugle, små pattedyr, fisk og krybdyr. Derudover kan de også finde på at æde ådsler.

  • Status

    Kritisk truet

Beskrivelse

Der er kun omkring 200-250 individer af denne ibis tilbage i naturen, og den bliver anset som værende blandt de mest truede fuglearter. Grundet artens tilbagegang er eremitibissen blevet et sjældent syn. Derfor lokker eremitibissen mange fugleinteresserede til dens få tilbageværende levesteder, hvilket har en positiv indflydelse på økonomien i disse områder.