Tidligere antog man at Rio Fuerte vorteøglen var en af fire underarter af vorteøglen (Heloderma horridum). Nyere forskning har dog vist, at øglerne var mere forskellige end tidligere antaget. Derfor bliver de fire underarter i dag typisk betragtet som værende selvstændige arter.
En Rio Fuerte vorteøgle kan opnå en længde på 90 cm. og en vægt på op til 4 kg. De har en tyk lang hale, som fungerer som øglens madpakke i perioder hvor ressourcerne er små. De kan altså tære på fedtreserverne i halen, hvilket minder om måden hvorpå en kamel tærer på sine pukler.
Vorteøglens skæl overlapper ikke hinanden, som man ser det hos mange andre krybdyr. Skællene er små og perleagtige at se på og læderagtige at røre ved. På kraniets overflade finder man små tykke knoglestrukturer, som er placeret under hvert af skællene på og omkring hovedet. Dette giver en stærk beskyttelse.
Et giftigt bid, er blandt krybdyr nok noget de fleste forbinder med slanger. Slangerne står dog ikke alene med at kunne demonstrere denne farlige evne. Der findes nemlig også nogle få giftige øgler, heriblandt vorteøglerne. Vorteøglen leverer sit giftige bid ved hjælp af nogle rillede tænder i underkæben, et våben som vorteøglen benytter hvis den føler sig truet. Den leverer ikke bare et bid, men bider flere gange for at tykke giften ind i det angribende dyr. Har man som rovdyr været udsat for en hidsig vorteøgle en gang, så er det ikke en oplevelse man ønsker at gentage.
Et lille dyr vil kunne dø af giften, men skulle man som menneske være så uheldig at blive bidt, så vil man som udgangspunkt slippe fra det med livet i behold. Det er dog ingen behagelig oplevelse.
Et bid medfører en kraftig vedvarende smerte samt en voldsom hævelse, som spreder sig i et stort område fra bidsåret. Man kan også opleve svimmelhed, svedeture, opkast og unormalt lavt blodtryk. Effekten af giften aftager først efter nogle dage.Om giften også bruges til at nedlægge byttedyr er mere usikkert.
Giften har dog også vist sig at kunne komme os mennesker til gavn. Den gift man finder hos vorteøglerne og deres nærmeste slægtninge gilaøglerne, kan nemlig bruges til at fremstille medicin. Øglernes gift har et stof kaldet Exendin-4, som har egenskaber der bl.a. kan sænke blodsukkeret og bruges derfor i type 2 diabetes medicin. Giften benyttes også til behandling af bl.a. Alzheimers og HIV. Derudover menes det også at kunne nedbringe appetitten og derfor hjælpe med at kontrollere overvægt.
