Cookies 🍪

Denne side bruger cookies, der kræver samtykke. Lær mere

Tamæsel

Equus asinus

  • Udbredelse

    Tamæslet menes at stamme fra de afrikanske vildæsler, som lever i det østlige Afrika. Æsler er som husdyr blevet spredt til hele verden.

  • Yngel

    Et æsel går drægtigt i 330-365 dage, altså cirka et år, og får normalt bare et føl ad gangen.

  • Fødeemner

    Æsler er planteædere, og spiser gerne hø, korn, lucerne og græs.

  • Status

    Ikke truet

Beskrivelse

Man mener æslet blev tæmmet for mindst 6000 år siden, og har hovedsageligt været brugt som arbejdsdyr grundet deres gode udholdenhed. Samtidigt er æslet et billigere alternativ til en hest, da det ikke kræver lige så meget føde. Nogle steder benytter man også æslets mælk.

Æsler benyttes i nogle lande til at beskytte får mod ulve. De tør nemlig forsvare sig mod ulven med både skrig og spark, hvilket kan få ulven til at finde et andet sted at jage.

Æsler er tæt beslægtede med både heste og zebraer, og det er derfor muligt at lave krydsninger af de forskellige arter. En krydsning af en hest og et æsel kaldes et muldyr. Muldyr er stærkere end både heste og æsler, og er derfor populære som trækdyr.